Billige Kør Selv Ferier i Europa
Planlægning af ”Kør selv ferie” i Europa
Vi er vant til at
kunne klage over rejser, der
er faldet uheldigt ud, eller hvor ydelserne langt fra har stået mål med
det
forventede. Men når
du tager på ”Kør
selv ferie”, gælder der nogle andre spilleregler.
Så det er
meget vigtigt,
at du overvejer det faktum, at utilfredshed med en feriebolig du selv
har
booket over Internettet er dit eget problem. Sådanne sager kan du fx.
ikke
få behandlet
som klagesag i Rejseankenævnet.
Hvis du vil være fri for sådanne oplevelser, skal du finde dig en god
rejsearrangør, der kan hjælpe dig med planlægningen. Det koster måske
lidt
ekstra penge. Men de kan være givet godt ud, hvis uheldet er
ude.
For
at få en sag optaget i Rejseankenævnet
er det afgørende
at:
- Der er tale om en transportydelse. Dvs. en ”pakkerejse, som skal være sammensat af mindst to ydelser. Fx rejser med fly, bil, tog eller bus fra Danmark til udlandet sammensat med indkvartering på fx. et hotel eller i lejlighed på rejsemålet. Men det kan også være fx. transporten sammensat med en anden turistmæssig ydelse som biludlejning eller arrangerede ture.
- Ydelsen skal være
bestilt og leveret gennem en
dansk
rejsearrangør, der er registreret i
Rejsegarantifonden.
Find
dit feriemål og planlæg din rejserute
Feriemålet og rejseruten vil ofte give en god ide om de udfordringer, der er på turen. Det er en god ide, at gøre turen frem til rejsemålet til en del af ferien.Se fx denne tur til Nordkapp.
Køreplanen bør følge de største veje,
selvom det måske er en
længere vej. Der er altid mulighed for at køre fra motorvejen og tage
en tur
ind i
landet, hvis man synes, der er behov for det. Ofte er det en god ide at
søge
efter overnatning væk fra hovedvejene. Her finder man de mindre og
billigere hoteller, der
ofte servere rigtig god mad til
overkommelige priser. Her kan en GPS kan være en
rigtig god hjælp
Husk
at tjekke om de veje og bjergpas, som passeres, er
åbne. Vejarbejde kan i perioder give voldsomme trafikproblemer. Især i
de
perioder hvor hele Europa skal på ”ferie”.
Synes du, at det er for langt at
sidde
bag et rat helt til
Sydfrankrig eller Italien? Så kunne løsningen være AutoTog. Vælger I at
bruge
AutoTog, kan I
nøjes
med at køre til
Hamburg eller Berlin. Her bliver bilen så sat på toget, og I sætter jer
ind i
det samme tog i en hyggelig liggevognskupé med plads til 5 personer
eller en
lækker sovevognskupé med plads til 3, egen håndvask og med brusebad i
vognen.
Og så går det bare sydover. Toget kører kun om natten, så det er en
meget
effektiv rejseform.
Lav
dit feriebudget
Ferie koster penge, og det er derfor en
rigtig god ide at begynde
budgetlægningen i god tid. Hvem ved, det kan være at nogle gode ideer
dukker op,
som koster lidt mere end budgettet rækker til.
Måske bliver man nødt til at justere lidt på
ferieambitionen. Men hvis
man starter planlægningen i god tid, så er det næsten altid muligt over
nogle
måneder at sætte lidt ekstra til side til ferien. Når du lægger dit feriebudget, skal du huske at indregne:
- Benzinomkostninger (kr/liter og Km/l samt rejselængde)
- Motorvejsafgifter
- Rejseforsikring
- Færgeoverfarter
- Hotel/feriebolig på rejsemålet, inkl. overnatning under vejs
- Mad og forplejning under ferien
- Transport i øvrigt, fx AutoTog
- Pas og visum
- Uforudsete udgifter (fx en procent del af de øvrige omkostninger)
I Tyskland, Holland og Belgien er det
gratis at køre på
motorvejene. Men sådan er det ikke i alle europæiske lande. I Italien,
Frankrig, Østrig, Spanien, Slovenien og på enkelte hurtige veje i
Ungarn skal
der betales vejafgift på
motorveje. I
Østrig, Schweiz,
Tjekkiet og Slovakiet skal der investeres i en særligt mærkat til
forruden som
bevis på, at man har betalt vejafgift. Disse mærkater købes ved
grænseovergange
eller på større tankstationer.
Det kan anbefales at købe
”Vejdirektoratets Europa Guide”.
Den indeholder alle relevante oplysninger om kørsel og motorvejspriser
i
Europa. Guiden kan købes på de fleste tankstationer herhjemme og koster
omkring
100 kr. På Vejdirektoratets hjemmeside om
trafik kan du se en liste
over
samtlige benzinpriser i Europa. Men det er i øvrigt en god ide at bruge
en GPS til at finde vej
med. Den hjælper en over mange problemer og giver mange tips
på vejen.
Problemer
med bilen
Hvis
du skal køre til udlandet i din egen bil, skal du huske
det røde
SOS-kort. Kortet er et bevis på, at du har en
dansk
kaskoforsikring og
giver adgang til autohjælp i udlandet. Det røde SOS-kort kan du få ved
i god tid
at henvende dig til dit forsikringsselskab, og det kræver naturligvis,
at du
har tegnet en kaskoforsikring. Husk også at medbringe bilens registreringsattest og det grønne kort (Internationalt forsikringskort) som du får fra dit forsikringsselskab. Vær opmærksom på at det grønne kort højst gælder et år ad gangen. Tjek derfor hvergang du skal udenlands med bilen at det stadig gælder. Selv om det ikke er lovpligtigt, er det praktisk at have ved hånden hvis du kommer ud for et trafikuheld. Beviset indeholder nemlig alle de oplysninger som myndighederne skal bruge i det pågældende land.
Er du medlem af FDM så spørg dem. De har masser af gode råd, der kan hjælpe dig, hvis du får problemer med bilen. De kan sikkert også tilbyde dig råd om klargøring af din bil, når den skal køre de mange tusinde ekstra kilometer, som en en "kør selv ferie" medfører. Danske bilister kører normalt korte ture. En bil der kun bruges til det, kan godt afsløre nogle kedelige sider af sig selv, på en tur gennem Tyskland med en konstant høj hastighed. Så forbered både bilen og dig selv på ferieturen, så hele turen bliver en uforglemmelig oplevelse.
Tjek din rejseforsikring inden afrejsen
Inden
du rejser til udlandet, skal du altid undersøge,
om du i tilstrækkelig grad er dækket af den offentlige rejsesygesikring
eller
en privat forsikring. Du skal især være opmærksom på:
- rejsemål (europæiske eller andre lande)
- rejsens længde (vær sikker på dækning under hele rejsens varighed)
- rejsens art (ferie/studier/forretning)
- rejseaktiviteter (vær sikker på dækning i forbindelse med alle planlagte aktiviteter, herunder risikable sportsgrene)
- konstaterede
sygdomme.
Sørg altid for at være forsikret, når
du rejser i udlandet,
så du er sikker på at få dækket udgifter i forbindelse med sygdom,
tilskadekomst, dødsfald og evt. hjemtransport til Danmark. Trafikuheld
og andre
alvorlige sygdomme kan meget nemt blive meget kostbart, hvis uheldet er
ude.
Tjek Udenrigsministeriet hjemmeside for sidste nyt om behov
for rejseforsikringer.
Her kan du også se, hvad det koster når det går rigtig
galt.
Du skal stadig medbringe pas ved
rejser i Europa. Tjek om
det er gyldigt i god tid før afrejsen. Er passet udløbet, så gå til din
kommunes paskontor og få det fornyet. Regn med at det tager mindst
en
måned, selv om det ofte går betydeligt hurtigere. Vær opmærksom på at
kommunekontorer har en mindre bemanding i ferieperioden, hvor
mange pludselig opdager at passet er
udløbet.
Har du ikke-skandinavisk
statsborgerskab, er det klogt i god
tid at undersøge, om du har brug for visum til det land hvor ferien
skal
holdes,
men også til de lande der skal køres igennem på "Kør selv Ferien".
Tjekliste: 8 gode råd inden kør selv ferien
- Start planlægningen hjemmefra. Gør det til en fælles opgave så alle forventninger er afstemt og I er klar til turen. Undersøg om der er vejarbejde på ruten så I kan styre uden om trafikpropperne.
- Husk et godt trafikkort af rigtigt papir. Det kan være et godt supplement til GPS, hvis man har sådan en. Sørg for at GPSén er opdateret med det nyeste kort før turen.
- Kigge ud af vinduerne når i kører. En GPS og et godt kort gør det nemt at finde den rigtige vej og gør turen lettere at overskue og mere afslappet. Også hvis elektronikken pludselig svigter. Men sund fornuft og intuition kan også bruges når det viser sig at hverken kort eller GPS rækker.
- Ferien er i gang, når i kører hjemmefra. Nyd turen fra første km! Husk at I holder ferie. Det er ikke et spørgsmål om at nå frem hurtigst muligt. Afpas hastigheden til forholdene
- Del turen op i passende etaper så turen bliver en oplevelse og til at holde ud for hele familien. Husk at I holder ferie. Overvej en overnatning undervejs. Planlæg så mange detaljer for turen I kan hjemmefra. Så undgår I bruge unødig tid på at finde rundt og især natlogi, når børnene er trætte.
- Det kan være en god ide at have en køletaske med lidt vand, mad og frugt. Husk også køkkenrulle og affaldsposer til turen. Det kan være praktisk at have noget skiftetøj ved hånden, hvis der nu spildes eller det der er værre.
- Selv om der er meget at tænke på så planlæg også lidt underholdning undervejs. Hvis I ikke vil købe de poser til spil, bøger og andet godt til bagsiden af forsæderne, så kan man lave dem selv med lidt stof og tråd og velcotape.
- Vær opmærksom på at børnene sider i skygge. Direkte sol kan være farlig og give hedeslag. Hvis bilen har klimaanlæg, så brug det om nødvendigt. Varmen kan blive ulidelig på en lang køretur sydpå og gøre små og store dårlige. Drik rigeligt. Også selvom I skal stoppe lidt flere gange.
Rejs billigt eller gratis i hele verden
Find din drømmerejse
Ferie med børn
Billige ferie rejser
Billige skiferier i
Skiferie med børn